Logo

Zobellas shelties

Recent Updates

IMG_2983.JPG

Farvel til Bellas første kuld ❤️

Så er den sidste hvalp også flyttet hjemmefra og hentet af sin nye familie i weekenden. Dermed er Bellas første kuld fløjet fra reden.

Vi er så glade for, at vi har fundet nogle fantastiske familier til alle hvalpene, og vi er sikre på, at de hver især får et kærligt og trygt hjem.

Hvalpene er blevet spredt godt ud over det danske land: 🐾 Balmain (Baldur) er flyttet til Bagsværd. 🐾 Sydney (Bella) er flyttet til Sønderborg. 🐾 Amidale (Luna) er flyttet til Risskov. 🐾 Busselton (Che) er flyttet til Hornslet.

Et stort tillykke til alle de nye familier med deres firbenede familiemedlem. Vi håber, I får mange skønne, sjove og hyggelige stunder sammen, og vi glæder os til at følge hvalpene, når de vokser op.

Tak for tilliden – og pas godt på vores små guldklumper. ❤️🐾

IMG_2943.jpeg

Hvalpe 8 uger

Så er alle hvalpene blevet 8 uger gamle og er snart klar til at flytte hjemmefra. Det er svært at forstå, hvor hurtigt tiden er gået.

Den seneste uge har været fyldt med oplevelser. Hvalpene har været en tur hos dyrlægen, hvor de alle er blevet chippet, sundhedstjekket og har fået deres første vaccination. I dag har de desuden været til øjenlysning på Anicure Dyrehospital. Heldigvis klarede de alle undersøgelserne flot, og nu sover de godt efter en begivenhedsrig uge.

I morgen tager vi afsked med Balmain og Sydney, som bliver de første til at flytte til deres nye familier. Vi ønsker dem og deres nye ejere alt det bedste og håber, de får mange fantastiske år sammen.

Det har været en stor glæde at følge alle hvalpene gennem deres første otte uger og give dem den bedst mulige start på livet. Nu er det tid til, at de flytter ud til deres nye familier – familier, som vi med stor omhu har udvalgt, og som vi er helt trygge ved vil give dem et kærligt, trygt og aktivt hundeliv. Og til sidst en varm tak til alle jer, der har fulgt med på sidelinjen gennem Bellas skønne hvalpeeventyr. Vi håber, I har nydt at følge de små, lige så meget som vi har nydt at dele deres udvikling med jer. Tak fordi I har kigget med, kommenteret, heppet og glædet jer sammen med os – det har betydet mere, end I måske tror.

IMG_2847.jpeg

Hygge i blæsten

Blæsevejret holder os bestemt ikke tilbage. Vi hygger både inde og ude, alt efter hvad vejret byder på. Når vinden rusker, finder vi på sjove lege indendørs, og så snart vi får chancen, drøner vi ud igen for at udforske haven